Historisk lejemål i Bryggens spirende miljø
Njals Pakhuse er en saga i sig selv. Fire selvstændige enheder indrettet med en række spændende lejemål. Alt sammen bundet sammen af en historisk fortælling, hvor rå urbane elementer møder moderne kontorkomfort.
Udforsk vores nyistandsatte lejemål
En skøn blanding af industriarv, kreativitet og innovativ københavnerstemning i hjertet ad Islands Brygge.
Et pakhus med historier i væggene
Vi har gjort os umage med at opdatere bygningernes udtryk og renovere med respekt for pakhusenes historiske ophav.
Bryggens energi finder vej helt ind i etagernes rå detaljer med vareelevatorer og patinerede betongulve. Med nye fælles udeområder opstår der en levende og imødekommende stemning overalt.
Vi har ledige lejemål
Der er plads til jer i Njals Pakhuse
Bliv en del af sagaen i et kreativt miljø tæt på det hele. Flyt din virksomhed til et spændende og anderledes hus med havet, havnen, offentlige transportmidler og lufthavnen inden for kort afstand.
Bo med innovative virksomheder som jeres under -eller overbo og oplev, hvordan væggenes fortællinger gør dette sted til et samlingspunkt for Bryggens spirende erhvervsudvikling.
Hent brochuren og se plantegninger, priser og m2 i detaljer.
Fra det intime til det grandiose
Njals Pakhuse excellerer med lejemål, der varierer i både stil, udtryk og ikke mindst størrelse. Vi har ledige lejemål fra helt ned til 47 kvm og helt op til 1.389 kvm. Det betyder, at diversiteten er altdominerende med virksomheder i vidt forskellige udviklingstrin. Det betyder også virksomheder, der enten vækster eller strammer lidt ind, har rige muligheder for skalere både op og ned uden at flytte fra Njals Pakhuse. Se filmen, hvor vores eksisterende lejere fortæller om netop den fordel.
Kom med indenfor
Se, hvad vores eksisterende lejere fortæller om hverdagen i Njals Pakhuse.
Maritimt og urbant på samme tid
Midt i Bryggens puls
De i alt fire pakhuse har navn efter Njalsgade, der med sin centrale placering i hjertet af det maritim-urbane område på Islands Brygge er en hovedåre fra havnefronten og op mod metroen.
Det fantastiske bykvarter byder på cafeer, restauranter og det verdensberømte havnebad, hvor københavnere solbader og svømmer. Det er fast kutyme hos flere af lejerne i Njals Pakhuse at krydre frokostpausen med et dyp i havnen eller tage mødet på gåben med udsigt til joller, kajakker og byens tårne.
Bo centralt med kant
- Mulighed for fleksibel indretning.
- Parkering på matriklen.
- Elevator til alle lejemål.
- Nyistandsat og klar til indflytning.
- Metro, bus og hovedbanegården i tæt afstand.
- 20 min. til lufthavnen.
Navnets historiske betydning
Sagaen
Den islandske Njals saga repræsenterer visdom, fællesskab og langsigtethed. Ejendommene på Bryggen har da også gennem mere end 100 år været et samlingspunkt for netop de samlende kræfter. FDB opførte pakhusene tilbage i 1907 med samme fællesskabsorientering, og i dag ejer pensionskassen PenSam Njals Pakhuse med en loyal videreførsel af værdier, der bygger på tryghed og fællesskab.
Hvem var Njal?
Njal forsøgte at skabe retfærdighed og balance i et samfund præget af vold, hævn og ære. Han endte desværre med at brænde inde på sin gård sammen med hans kone og sine børn, men sagaens budskab lever videre som et symbol på en konstant stræben efter retfærdighed og ordentlighed.
Lige ved Langebro
Njals Pakhuse placerer sig perfekt på Njalsgade med spisesteder, kultur og transport lige om hjørnet.
Njalsgade 17-23
2300 København S.

Kontakt os
Kontakt os nu, hvis du vil booke en fremvisning eller vide mere.

Maria Rømer
Udlejningschef





























